1. Anvendelse og gyldighed
1.1 Enhver leverance sker i henhold til nedenstående salgs- og leveringsbetingelser, medmindre disse er fraveget ved udtrykkelig skriftlig aftale.
1.2 Købers angivelse af særlige eller generelle vilkår i udbudsmateriale, ordre, købsbetingelser m.v. anses ikke som fravigelse af nedenstående vilkår, medmindre sælger skriftligt har accepteret disse.
2. Tilbud/ordre
2.1 Aftale mellem køber og sælger anses først for indgået, når sælger har fremsendt ordrebekræftelse.
2.2 Købers eventuelle indsigelser mod ordrebekræftelsens indhold skal foreligge skriftligt og være sælger i hænde senest 10 hverdage efter ordrebekræftelsens dato.
2.3 Annullering eller ændring af en ordre kan kun ske med sælgers skriftlige godkendelse.
3. Priser
3.1 Sælgers priser er eksklusive den til enhver tid gældende moms, andre afgifter og emballage. Prisen er, medmindre andet er angivet, altid ex works, Incoterms 2010.
3.2 Sælger forbeholder sig ret til uden varsel at ændre prislister.
4. Betaling og ejendomsforbehold
4.1 Såfremt køber ikke overholder den på fakturaen angivne betalingsfrist, forbeholder sælger sig ret til at tilbageholde yderligere leverancer, indtil betaling har fundet
sted. I sådanne tilfælde kan sælger ændre betalingsvilkår.
4.2 Betaling skal, med mindre andet udtrykkeligt er aftalt, ske pr. bankoverførsel til sælgers konto for købers regning. Ved overskridelse af betalingsfristen svarer køber
renter med 1,5% pr. påbegyndt måned fra seneste rettidige betalingsdato, og indtil beløbet er sælger i hænde.
4.3 Sælger forbeholder sig ejendomsretten til enhver leverance, indtil købesummen med tillæg af eventuelle renter er betalt.
5. Levering
5.1 Med mindre andet er anført i sælgers ordrebekræftelse, regnes leveringstiden fra den dag, hvor endelig ordre indeholdende samtlige oplysninger og specifikationer,
der er nødvendige for leverancens gennemførelse, er kommet frem til sælger.
5.2 Sælger er berettiget til om nødvendigt at forlænge den aftalte leveringstid med indtil 30 dage regnet fra udløbet af den faste leveringstid, forudsat sælger inden dette
tidspunkt giver køber underretning om forlængelsen. I så fald er køber uberettiget til at udøve misligholdelsesbeføjelser før efter udløbet af den forlængede leveringstid.
Forsinkelse giver ikke køber ret til at tilbageholde betalingen.
6. Tegninger, beskrivelser og godkendelser
6.1 De af sælger opgivne mål og andre tekniske data i overslag, katalogmateriale, tegninger eller beskrivelser er af vejledende karakter, og sælger påtager sig intet ansvar for fejl i dette materiale. Sælger forbeholder sig ret til uden varsel at ændre i specifikationer og beskrivelser.
6.2 Alle tegninger og tekniske dokumenter vedrørende sælgers produkter og fremstillingen heraf, som før eller efter aftalens indgåelse overlades til køber, forbliver
sælgers ejendom.
6.3 Sælgers produkter opfylder gældende bestemmelser udstedt af Det Europæiske Fællesskabs myndigheder og institutioner. Køber bærer risikoen for opfyldelse af
godkendelser, betingelser eller opnåelse af tilladelse til brug/indførsel til købers land af de af aftalen omfattede produkter.
7. Undersøgelsespligt samt montage
7.1 Køber er forpligtet til straks og uden nødigt ophold at foretage fornødne undersøgelser af en leverance til konstatering af eventuelle mangler.
7.2 Med mindre andet er udtrykkeligt aftalt, påhviler montage og opstilling af de leverede produkter køber for købers regning og risiko.